http://politiken.dk/debat/laeserbre...ermaettede-debat-om-legalisering-af-cannabis/
Endnu et indlæg i den overmættede debat om legalisering af cannabis.
Der er noget underligt ved debatten om, hvorvidt cannabis bør legaliseres eller ej. Med fare for at lyde udemokratisk og diskriminerende -med fare for at lyde alt for ærlig -er jeg bange for, at denne underlighed skyldes et forhold, som, jo mindre vi taler om det, bare bliver så meget desto mere iøjefaldende, nemlig: Der er mange mennesker som simpelthen er for dumme til at forstå, hvad debatten egentlig drejer sig om.
Nånå... det lyder voldsomt. Og ja, jeg undskylder på forhånd overfor eventuelle læsere som måtte tage anstød af den dårlige tone. Men på den anden side siger man jo populært: Føler du dig ramt, er der nok noget om snakken.
For hvad drejer debatten sig egentlig om? Jo, den drejer sig om to ting: På den ene, vigtige side om principper, og på den anden, knap så vigtige side om dokumenterbare skadevirkninger af hashrygning.
Lad os tage det mindst vigtige først. Det er nemlig debatten om denne side af sagen, som med alt ønskværdig tydelighed viser, at mange mennesker burde tildeles et rødt kort fra den demokratiske debat, da de udelukkende har en skadelig indflydelse på denne.
Har hash dokumenterbar skadevirkninger? Svaret er ja. Ligesom alt andet -om vi taler euforiserende stoffer, eller bilkørsel, eller livet i sig selv -så har hashrygning masser af dokumenterbare skadevirkninger. Det sløver indlæringsevnen (for en tid), det skader højst sandsynligt lungerne, det forårsager nedsat libido og så videre og så videre. Disse bivirkninger bliver naturligvis slemmere, hvis forbruget er kronisk.
De dumme debatører elsker at tale om disse skadevirkninger: Det ender som regel ud i den ekstreme snak om, hvorvidt hash forårsager 'psykoser' eller ej. Dette er imidlertid ikke så vigtigt, selvom mange gerne vil gøre det til noget FRYGTELIGT vigtigt. Alle og enhver har nemlig en mormor eller en grankusine som er blevet indlagt på den lukkede med en såkaldt hashpsykose... ELLER OGSÅ ryger den dumme debattør selv hash hver dag -ligesom hele vedkommendes omgangskreds for øvrigt gør -uden nogensinde at have oplevet sig selv eller andre få en psykose af den grund.
Med andre ord har den dumme debattør som regel et eller andet følelsesmæssigt i klemme med hensyn til denne, knap så vigtige side af sagen -og fred være med det. Dette burde imidlertid ikke være entydigt retningsgivende for, hvorledes emnet bliver debatteret i forhold til lovgivning på området. Men det er desværre i reglen tilfældet.
For hvad er den vigtige side af sagen? Jo, det er det principielle spørgsmål, som kan deles op i TO underspørgsmål:
1. Har den eksisterende lovgivning en effekt? Er der grund til at tro, at færre mennesker ryger hash fordi det er ulovligt?
2. Er vores begrundelser for at hash skal forblive ulovligt holdbare? Eller kunne de samme begrundelser lige såvel bruges til at problematisere lovligheden af alt muligt andet?
Som den skarpsindige læser vil bemærke, berører spørgsmålet om stoffets skadevirkninger kun det andet principielle spørgsmål, og dette kun perifert. For er hash ulovligt på grund af sine særligt farlige egenskaber, eller er det fordi at den såkaldte 'fede' i én eller anden forstand er i uoverensstemmelse med den danske kultur på en måde, som f.eks. alkohol, lightergas eller panodil ikke er? Og er denne side af sagen vigtigere end det præventive spørgsmål, dvs. om den nuværende lovgivning har en effekt?
I forhold til det første spørgsmål -om lovgivningen har en effekt -da er spørgsmålet om skadevirkninger ikke relevant overhovedet. Her drejer det sig nemlig om, hvorvidt vi ikke bare kriminaliserer en stor del af den danske befolkning ved at insisterer på at hash skal være ulovligt. Dvs. at vi igennem lovgivningen gør ellers lovlydige borgere til kriminelle, ved at holde fast i et forbud, som måske ikke har nogen effekt.
I forhold til det andet principielle spørgsmål bliver debatten pludselig meget kompleks -hvilket den dumme debattør som regel er fuldstændig blind overfor. Her bliver vi nemlig nødt til at spørge os selv, hvilken rolle lovgivningen spiller i samfundet overhovedet. Hvis loven er der for at blåstemple hvad der er dansk kultur, og hvad der ikke er, da kan vi godt holde fast i de nuværende tilstande, hvor alkohol er accepteret og lovligt, mens hashrygning ikke er det. Men er dette ikke en problematisk måde at anskue loven på? Kan vi ikke anvende det samme argument til at forbyde f.eks. halalslagtning, eller tørklæder, eller moskeer? At det i en eller anden forstand er udansk?
Vælger vi i stedet at sige, at hash er forbudt på grund af stoffets skadelighed, da må vi spørge os selv: Er hash så forbudt fordi stoffet er mere skadeligt end alt muligt andet -alkohol, f.eks.?
Ser vi på den ultimative skadelighedsfaktor -om folk dør af at ryge hash -da kan vi hurtigt finde ud af, at flere mennesker dør af alkohol-beruselse, direkte eller indirekte, end der nogensinde er nogen, som er døde af at ryge en pibe 'Peter Belli'. For om folk så får psykoser, bliver impotente eller får smag for elendig reggaemusik (alle alvorlige skadevirkninger, respektivt), da kan dette ikke måle sig med skaden ved at miste livet. Og sammenlignet med alkohol, som slår mange mennesker ihjel årligt, da er hash rimelig uskadeligt i denne sammenhæng. Dette betyder ikke nødvendigvis at hash burde være lovligt, men kan ligesåvel være et argument for, at alkohol burde forbydes (en helt anden snak).
Der er med andre ord mange aspekter ved debatten om cannabis, og alt efter hvilket standpunkt man indtager, forpligter man sig på en bestemt argumentation. Om hash skal være lovligt eller ej er nemlig et spørgsmål om, hvorledes loven skal tjene befolkningen, og hvorledes vi som befolkning bør forstå vores lovgivning.
Denne vigtige, principielle diskussion bliver imidlertid kvalt på i samme øjeblik de dumme debattører træder ind i manegen. For de er udelukkende interesserede i at diskuterer deres egne følelser omkring emnet, som om dette skulle være en sag der vedrørte den danske lovgivnings principper. Samtidig er de dumme debatører som regel de mest højrøstede, og kommer dermed hurtigt til at lægge beslag på hele debatten. De opfører sig med andre ord som de uvorne, utilpassede unger i folkeskolen, som igennem deres konstante kæften op tager hele klassens opmærksomhed, hvorved ingen lærer noget i sidste ende.
JAKOB FOLI LARSEN
