-tvivler dog på legalisering vil forandre min verden synderligt... letz see...
Jo det vil det nemlig lige præcis. Og det er imo den helt store hurdle legaliseringsprocessen står over for. Folk tror simpelthen ikke krigen mod narko har den store indflydelse på deres liv. Men det er fuldstændig forkert. Man kan jo bare tage den gængse sammenligning - forbudstiden i USA. Nu hvor denne grumme mørke tid er kommet på afstand, er det jo tydeligt at se hvor fuldstændig ødelæggende dette forbud var mod retssikkerheden. Folk drak stadig alkohol og kriminaliteten voksede helt vanvittigt. Forbrydersyndikater opstod og trivedes fantastisk godt med disse vilkår. Samtidig spredtes de kriminelle aktiviteter ud på mange andre områder og rundt om i hele samfundet.
Effekterne af narkotikaforbudet er fuldstændig de samme. Eneste forskel er at narkotikaforbudet har eksisteret meget længere end alkoholforbudet og spænder over hele kloden, hvilket gør skadevirkningerne endnu større. Vi er efterhånden bare blevet så vant til at leve med adfærdsregulerende lovgivning, der udelukkende er til for at straffe os for at gøre noget der kun kan skade én selv.... måske. Så rigtig mange mennesker synes det er helt iorden når nogen får strenge straffe, når bare det har noget med narko at gøre.
Personligt kunne jeg da godt tænke mig at politiets- og retsvæsenets ressourcer blev frigivet til at bekæmpe rigtige kriminelle, istedet for at indfange og straffe folk for at indtage et stof de gerne vil have, og straffe andre for at sælge et stof til folk der gerne vil købe det.
Langt de fleste mennesker lever i fred og fordragelighed med resten af lovgivningen. Ja man kan måske få sig en fartbøde i ny og næ (man kunne risikere at slå nogen ihjel). Man fusker måske lidt med skatten (man stjæler faktisk op af samfundets og dine medborgeres lommer). Men langt den mest seriøse, grove forbrydelse de fleste begår er at tænde op for en joint i gode venners lag (dig og dine venner bliver forhåbentlig skæve).
Jeg kan ikke lide at bryde lovgivningen. Når jeg gør det, er det som regel fordi jeg har travlt og der er en Berlingo i vejen. Hvorfor skal folketinget blande sig i om det er et glas rødvin, en kop kaffe eller en joint jeg nyder, når jeg kommer træt hjem efter at have udført en hård dags arbejde i samfundets tjeneste.