I slutningen af marts måned sidste år. Der høstede jeg et grow.
Bor i en forening hvor vi bla er fælles om internettet. Hovedledningen har alle dage gået gennem min lejlighed og hen til en boks, og pga jeg ikke altid er hjemme er det blevet besluttet i foreningen at den ledning og boks skulle flyttes til et fællesområde.
Jeg vidste godt det ville blive vedtaget på det næste møde og det ville ske i maj måned.
D. 9 maj holdt vi møde og vi blev enige om og tilkalde en teknikker som kunne ordne flytningen. Så fordi jeg høstede i marts og jeg vidste vi skulle have mødet i maj, så ville jeg ikke lave et nyt grow eftersom chancen ville være ret stor for at en teknikker ville komme og se det, lige som de stod i fuld blomst næsten klar til høst. Så for ikke at udforde skæbnen mere end højst nødvendigt lukkede jeg mit grorum ned allerede i marts så dufte kunne dampe af, og jeg kunne få ryddet af vejen.
-Det blev vedtaget d. 9 maj at der hurtigst muligt skulle tilkaldes en teknikker og jeg var derfor dengang glad for min beslutning om og stoppe. Det blev også vedtaget at det blev pålagt foreningens revisor og finde en teknikker.
Har starter bøvlet. Fordi så længe det virker hvorfor så skynde sig?
I juni var der stadig ikke sket noget, jeg ringer og rykker revisoren.
I juli var der stadig ikke kommet lyd om hvornår der ville komme en teknikker, jeg rykker.
I august blev jeg lidt gal og rykker for 3 gang.
Fra midt august til slut september var jeg ikke hjemme, jeg lagde en besked til revisoren om hvor min ekstra nøgle var så tekinkkeren kunne få adgang.
Da jeg kommer hjem var der stadig ikke sket noget. Jeg brugte en god uge på og få fat i alle de andre i foreningen, kun for at finde ud af der stadig ikke var sket noget.
Jeg indkalder til et fællesmøde i oktober med eneste formål og diskutere, hvad, hvorfor og hvorledes, især hvorfor der ikke er sket noget mht internettet?
Herfra opgav jeg næsten. I november og december skete der stadig ikke en skid. Lige indtil midt i julen..
Der kom en strømafbrydelse på et par timer og herefter gik internetet helt dødt i foreningen. Så rykkede folk ellers op af kontorstolene og kom aktivt ind i debatten.
En teknikker blev hidkaldt næsten helt uden om revisoren.
Denne teknikker for oplyst vi ønsker og flytte hele molevitten. Men han vil hellere skifte én kasse ad gangen, sætte oervågning på linjen ogse tiden and om problemet skulle genopstå.
Fornuftigt nok et eller andet sted, men nu skriver vi slut januar 2013, og overvågningen vil første stoppe slut febuar. Derefter skal teknikkeren finde tid til og flytte ledning og skab, og som følge at nogen kabler skal forlænges, så kan jeg regne ud at korte februar alene går med og skulle splitte det halve af min lejlighed fra hinanden, flytte de 3 bokse, før jeg igen kan samle min lejlighed sammen, sætte grorummet op igen og starte med et par nye frø, såfremt der ikke er en bekendt der frobarmer sig med en lille flok stiklinger.
Men nu hvor jeg har forudsagt resten af historien kan jeg også regne mig frem til at mit grorum ikke kommer op igen før til marts. - Et år efter jeg lukkede det ned.
I stort set det meste af den tid har jeg måtte købe bandithash af dårlig kvalitet. Faktisk sådan set har jeg måtte sætte livet på spil for min nyddelse her i livet.
Kun fordi folk ikke kan få fingerne ud når man beder dem om det.
Jeg vil sætte mig ned og glo ind i skærmen og se Vsauce på youtube, samt alt andet totalt tidspilde der pøser Co2 lige ud i luften. Fordi jeg ikke kan gøre det modsatte pga loven.
Det jo nemlig ikke bigbrother længere, eller jo det er det jo, men han har bare fået selskab af sin lillesøster (hendes navn er) lille stikker. Hun er om nogen noget af det værste der kan ske hvis man møder hende. Det øjeblik hun finder ud af noget ikke er som det bedstemor lov har dikteret, så er hun den første til og sladre både til storebror, skattefar samt kommunemor. Og når de først kommer og deler lussinger ud, så det sgu ikke sjovt længere.
Som der stod i en eller anden bog.
Fri mig for fristelsen og led mig ikke ind i syndelsen.
I disse tider har den sætning aldrig haft et større budskab, og håb spundet til det.
(HÅÅÅRrrrrhhhhrrrrr - det hjalp lige og få luft
)
Bor i en forening hvor vi bla er fælles om internettet. Hovedledningen har alle dage gået gennem min lejlighed og hen til en boks, og pga jeg ikke altid er hjemme er det blevet besluttet i foreningen at den ledning og boks skulle flyttes til et fællesområde.
Jeg vidste godt det ville blive vedtaget på det næste møde og det ville ske i maj måned.
D. 9 maj holdt vi møde og vi blev enige om og tilkalde en teknikker som kunne ordne flytningen. Så fordi jeg høstede i marts og jeg vidste vi skulle have mødet i maj, så ville jeg ikke lave et nyt grow eftersom chancen ville være ret stor for at en teknikker ville komme og se det, lige som de stod i fuld blomst næsten klar til høst. Så for ikke at udforde skæbnen mere end højst nødvendigt lukkede jeg mit grorum ned allerede i marts så dufte kunne dampe af, og jeg kunne få ryddet af vejen.
-Det blev vedtaget d. 9 maj at der hurtigst muligt skulle tilkaldes en teknikker og jeg var derfor dengang glad for min beslutning om og stoppe. Det blev også vedtaget at det blev pålagt foreningens revisor og finde en teknikker.
Har starter bøvlet. Fordi så længe det virker hvorfor så skynde sig?
I juni var der stadig ikke sket noget, jeg ringer og rykker revisoren.
I juli var der stadig ikke kommet lyd om hvornår der ville komme en teknikker, jeg rykker.
I august blev jeg lidt gal og rykker for 3 gang.
Fra midt august til slut september var jeg ikke hjemme, jeg lagde en besked til revisoren om hvor min ekstra nøgle var så tekinkkeren kunne få adgang.
Da jeg kommer hjem var der stadig ikke sket noget. Jeg brugte en god uge på og få fat i alle de andre i foreningen, kun for at finde ud af der stadig ikke var sket noget.
Jeg indkalder til et fællesmøde i oktober med eneste formål og diskutere, hvad, hvorfor og hvorledes, især hvorfor der ikke er sket noget mht internettet?
Herfra opgav jeg næsten. I november og december skete der stadig ikke en skid. Lige indtil midt i julen..
Der kom en strømafbrydelse på et par timer og herefter gik internetet helt dødt i foreningen. Så rykkede folk ellers op af kontorstolene og kom aktivt ind i debatten.
En teknikker blev hidkaldt næsten helt uden om revisoren.
Denne teknikker for oplyst vi ønsker og flytte hele molevitten. Men han vil hellere skifte én kasse ad gangen, sætte oervågning på linjen ogse tiden and om problemet skulle genopstå.
Fornuftigt nok et eller andet sted, men nu skriver vi slut januar 2013, og overvågningen vil første stoppe slut febuar. Derefter skal teknikkeren finde tid til og flytte ledning og skab, og som følge at nogen kabler skal forlænges, så kan jeg regne ud at korte februar alene går med og skulle splitte det halve af min lejlighed fra hinanden, flytte de 3 bokse, før jeg igen kan samle min lejlighed sammen, sætte grorummet op igen og starte med et par nye frø, såfremt der ikke er en bekendt der frobarmer sig med en lille flok stiklinger.
Men nu hvor jeg har forudsagt resten af historien kan jeg også regne mig frem til at mit grorum ikke kommer op igen før til marts. - Et år efter jeg lukkede det ned.
I stort set det meste af den tid har jeg måtte købe bandithash af dårlig kvalitet. Faktisk sådan set har jeg måtte sætte livet på spil for min nyddelse her i livet.
Kun fordi folk ikke kan få fingerne ud når man beder dem om det.
Jeg vil sætte mig ned og glo ind i skærmen og se Vsauce på youtube, samt alt andet totalt tidspilde der pøser Co2 lige ud i luften. Fordi jeg ikke kan gøre det modsatte pga loven.
Det jo nemlig ikke bigbrother længere, eller jo det er det jo, men han har bare fået selskab af sin lillesøster (hendes navn er) lille stikker. Hun er om nogen noget af det værste der kan ske hvis man møder hende. Det øjeblik hun finder ud af noget ikke er som det bedstemor lov har dikteret, så er hun den første til og sladre både til storebror, skattefar samt kommunemor. Og når de først kommer og deler lussinger ud, så det sgu ikke sjovt længere.
Som der stod i en eller anden bog.
Fri mig for fristelsen og led mig ikke ind i syndelsen.
I disse tider har den sætning aldrig haft et større budskab, og håb spundet til det.
(HÅÅÅRrrrrhhhhrrrrr - det hjalp lige og få luft
)
men virker også dødt herinde nu, måske vender strømmen.
